Mad

Morgen

Vi tilbyder et morgenmåltid i tidsrummet fra kl. 6.30- 7.15 til de børn, som ikke har nået at spise hjemme.

Vi har havregryn eller havregrød og mælk. Endvidere er der altid hjemmebagt brød eller boller serveret med eksempelvis marmelade eller honning.

Vi er glade for vores morgenstund. Der skal være fredeligt og roligt, mens vi spiser. Det foregår i køkkenet og en enkelt stue åbner, til de børn der har lyst til at lege fra morgenstunden af.

Det er også vigtigt for barnet, at der er tid til at få sagt farvel og vinket til far eller mor. Der skal være tid til at sidde på skødet hos en voksen, hvis der er behov for det.

Ca. kl. 7.15 "lukker" morgenmaden.

Der møder flere personaler ind, og der begynder at komme flere børn.

Vuggestuebørnene og deres voksne går i vuggestuen ca. kl. 7.45, ligesom vi åbner  yderligere en stue for at sikre alle en rolig morgenstund.

 

Frokost

Børnene medbringer madpakke samt frugt.

Børnene må ikke selv medbringe drikkevarer, men skal have en drikkedunk til vand med.

Frugttid

Omkring kl. 14 holder alle stuerne samling, hvor den medbragte frugt spises.

Madpakkerne bliver tjekket en ekstra gang - måske er der stadig en mad, der skal spises.