Lus

Ved besked om at der er fundet lus i jeres barns hår/hovedbund, skal hele jeres familie undersøges med tættekam.

Det er kun familiemedlemmer med levende lus, som skal behandles.
Hovedlus lever kun i menneskers hovedhår. Derfor vil familiens kæledyr ikke udgøre nogen smitterisiko. Smitte sker ved tæt kontakt mellem hoveder og det er mest børn, der får lus.

Der er flere metoder til behandling af lus.

I kan læse mere i "Vejledning om hovedlus", som er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Statens Skadedyrslaboratorium og lægemiddelstyrelsen.