Kommunikation og sprog

Kommunikation og sprog

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

 Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

 Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  •  Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
  •  Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  •  Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Bøger er en gode til fordybelse, sproget og kommunikation. Det er ikke alle børn, som selv opsøger at kigge i bog. Her kan et tydeligt læringsmiljø i forhold til fordybelse i bøger gøre det interessant, hyggeligt og overskueligt. Man kan lave sofaen til et sted, hvor man kigger i bøger, eller en krog med nogle madrasser og puder, hvor det er hyggeligt at sætte sig nogle stykker. Det kan også være man laver en læsehule specifikt til formålet. Man kan udvælge nogle bøger af gangen, som er tilgængelige for børnene, så deres nysgerrighed for de “nye” bøger gør, at det bliver ved med at være spændende. 

 

Når en stue er synligt delt op i forskellige legemiljøer, så indbyder det til forskellige lege med forskelligt sprog, rollefordeling, regler mm. Der kan være en krog til køkkenleg, en til dukkeleg, en til biler osv.

Hvert læringsmiljø har sin egen sprogkode og der er plads til at fordybe sig i en specifik leg. Børnene bliver inspireret i det miljø, som de ser og skaber lege derudfra. Her kan den voksne også være med til at komme med ideer til, hvad hvert læringsmiljø kan indeholde af lege. 

 

En sangkasse med billeder af forskellige sange, kan være med til, at børnene bliver nysgerrige og har medindflydelse på de sange, der bliver sunget i løbet af dagen. Kan man ikke lige huske navnet på en sang, så kan man finde den frem og vise den og snakke om, hvad sangen handler om ud fra billedet.  

 

Når der er fokus på sprog og kommunikation, så er det vigtigt, at nogle af de visuelle elementer kommer ned i børnehøjde. På den måde kommer børnene til at kunne inddrage dem i deres leg og de bliver nysgerrige omkring de ting, som de ser. Det kan både være plakater og kreative ting, som børnene har lavet. 

 Man kan tage billeder af børnenes leg og hænge ind på stuen, så de dels kan snakke om den pågældende leg, men også så de kan bygge videre på legen og udvikle den, ved at snakke, forhandle og komme med ideer. Det er også godt til, at børnene skaber en slags minder, hvor de træner at huske, hvad legen gik ud på. 

 Man kan vælge, at fjerne noget af legetøjet fra stuen. Så kan man tage forskelligt legetøj ind på stuen i perioder og derved styrke børnenes interesse for det enkelte legetøj og dets muligheder. Det kan gøre børnene mere nysgerrige i forhold til, hvis de altid ser det samme på stuen.

 Da vi er sproglige rollemodeller for børnene, lærer de gennem os de forskellige udtryksformer, som fx humor, sjov, alvor, vise egne grænser. Børnene udvikler en forståelse for de forskellige nuancer i sproget og derved lærer at mestre sproget i den kontekst barnet er i.

 Vi vil se på børnenes individuelle sprogforståelse  og almene sproglige iagttagelser. Dette hjælper os til at møde barnet på det rette udviklingstrin.

Vi arbejder i hverdagen med Læse-leg.

 

Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser, fx jeg kan se du er glad i dag, jeg kan se du er sur nu, sikke højt du kan hoppe af glæde, så barnet bliver bedre til at udtrykke sig i sociale relationer. Barnet skal have sproglige redskaber i dagligdagen, så barnet er i stand til at kunne skabe kontakt til andre børn

 

Vi sætter ord på alt det vi laver med børnene, så deres interesse fanges, fx tur til skoven – dette træ hedder egetræ, se et muldvarpeskud og derved fortælle en lille historie om muldvarpen, så der sættes billeder på. Vi skal tale med børnene, ikke til børnene.

 Vi tager på biblioteket for at låne bøger, som børnene er med til at vælge. Vi har iPads på alle stuer. Disse bruger vi sammen med børnene ift. vores aktiviteter.

 Vi bruger sprog, sang og historiekasser, som ligeledes bruges af vores 2-sprogsmedarbejder i huset.

 

Vi bruger vores sprogkiste, rim og remser, begreber, genfortælling, former, farver, synge, hviske, grine, råbe, sige lyde, lave ansigts mimik, sanglege, læse historier.

  Vi er bevidste om ikke kun at give svar, men også at besvare børnenes spørgsmål og fortællinger med et uddybende spørgsmål, der får barnet til at sige mere.

Vi sprogvurderer, når vi er nysgerrige på barnets sproglige niveau eller når vi kan høre der er sproglige udfordringer.

 

Siden er sidst opdateret 16. juli 2021