Temaer -evaluering

Lærerplanstemaer for 2020/21

 

 

Januar-marts 2020:                 Krop, sanser , bevægelse                                                    

April-juni 2020:                         Lock down Corona 

September-november 2020:      Kommunikation og sprog 

Januar-marts 2021:                   Alsidig personlig udvikling

April-juni 2021:                        Natur, udeliv og sciense.

September-november 2021:      Kultur, æstestik og fællesskab.  

 

Udvalgte evalueringer :

Kommunikation og sprog

Eksempel på aktivitet:

Det overordnede tema var eventyr.

På stuen valgte vi, at lave vores eget eventyr i en kasse. Her var de 4 – 5 årige med til at opdigte et lille eventyr, som omhandlede en drage og en dreng der ville plukke et æble. Børnene kom med en masse ideer, mens pædagogen samlede det sammen til et eventyr. Der blev lavet en kasse med kreative virkemidler til at fortælle historien, samt en sang blev valgt til at indgå i eventyret og lagt i kassen.

Efterfølgende blev eventyret fortalt til samlinger for hele børnegruppen med inddragelse af de visuelle virkemidler. Eventyrkassen er efterfølgende gjort tilgængelig for hele huset og til fremtidigt brug.

Der var meget fokus på inddragelse af børnene i hele processen. Der var fokus på, at børnene fik mulighed for at bruge deres fantasi og sammen kunne skabe en historie og bygge videre på hinandens ideer. På den måde lærer børnene omkring sproglig udfoldelse, kreativitet, leg med sproget. De yngste i børnegruppen kunne så efterfølgende få glæde af det nye eventyr og brugen samt snakken omkring skabelsen af det.

Hele børnegruppen blev inddraget i det omfang, de var i stand til.

Bag efter kunne vi  som personalegruppe arbejde med, hvordan vi skaber et format, hvor de 3 årige kunne blive mere inddraget.

Det kunne være, at børnene selv skulle have fortalt eventyret, hvor det blev filmet og lagt ud til forældrene. På den måde kunne forældrene blive mere inddraget i arbejdet med eventyret og børnenes fortællinger.

Et drøftelse omkring hvordan vi  fremover  er endnu mere opmærksom  på, hvordan de børn der ikke havde de sproglige kompetencer til at lave en sådan aktivitet kunne inddrages via billeder til hjælp, og på den måde være med til at skabe en anden slags eventyr.

 Natur, udeliv og sciense.

 Når et tema  med børnene er afsluttet, så beskrives hvilke overvejelser der lå bag aktiviteterne, hvordan det gik, hvad børnene fik ud af det, hvad lærte vi  og hvilken reflektioner har vi gjort os . Endvidere hvad vi  kunne have   gjort anderledes  eller været forbedret.

Under ovennævnte emne arbejdede vi bl.a. med at give børn en forståelse af naturens kredsløb  bl.a. ved hjælp af et  ormebo.

Formålet var, at børnene kunne få et dybere kendskab til, hvad en orm er, hvordan lever den og hvad den  spiser  ,og  hvor vigtigt ,det er at vi passer  på den i naturen , og hvorfor er den et vigtig del af  kredsløbet ,for at vi kan dyrke jorden.

Endvidere var andre insekter og dyr inddraget i forhold til at fange flere børns interesse for det.

Vi gravede vores  køkkenhave , kiggede efter orme og andre insekter, såede og plantede samt  inddrog relevant litteratur 

Nogle børn syntes det var spændende og deltog i at lave ormeboet og var nysgerrig på, hvordan det udviklede sig over den næste tid.

Andre børn interesserede sig slet ikke for det, og interessen faldt generelt hurtigt for det.

Der ligger vigtige overvejelser i, hvordan man kunne have inddraget flere børn i det, hvordan man havde fastholdt interessen mm.

 

Alsidige personlig udvikling.

Eksempel på aktivitet der er blevet arbejdet med i perioden:

Spejle leg - portrætter af sig selv.

Vi har arbejdet med personlig udvikling og på at få en bedre og større forståelse af sig selv. At børnene gennem denne periode har de kunne få en større selvforståelse og at de har kunne udtrykke sig bedre og blive mere bevidste om ansigtets mimik og udtryk.

Den ene aktivitet vi har lavet på stuen har været at vi skulle kigge på sig selv i små spejle. Vi har studeret vores ansigter, vores forskelligheder og hvordan vi så ud når vi henholdsvis var glade, sure kede af det med mm. Derefter valgte vi at samles over flere gange i små grupper og tegne os selv på papir – gerne så realistisk som muligt og bygge mere og mere på efterhånden. Alle de deltagende børn fik et nyt stykke papir fra gang til gang. Alle tegninger blev også gemt fra gang til og kigget på undervejs, så vi kunne se forbedringer og forskelligheder på hinandens tegninger. Til slut i forløbet hængte vi alle børnenes tegninger op på stuen som færdige kunstværker.

Under hele forløbet har haft fokus på inddragelse af hvert enkelt barn, haft god tid til at studere det enkle barns udtrykt, sat ord på og snakket om hvordan vi er forskellige på kryds og tværs. Vi har haft fokus på det kreative element samt sørget for at børnene kunne bygge videre på nye ideer undervejs.

Evaluering af praksis:

Overordnet syntes vi ,at hele børnegruppen ,som har deltaget,  har været aktivt deltagende, og børnene har syntes, at opgaven var sjov. Mange af børnene udviklede større kendskab til hvordan de så ud og fandt nye ting på dem selv så som fregner, skønhedspletter osv. Undervejs udviklede flere af børnene deres tegne færdigheder til bedre og de kunne til slut bedre holde ordentligt på en farve blyant. Vi oplevede også, at børnene gik mere og mere op i at deres egne portrætter fra gang til gang, og at de blev rigtig fortolket, som i at farverne på deres øjne, hår og tøj passede sammen med, hvordan de i virkeligheden så ud.

Da vi startede var disse ting mindre vigtige, mange af børnene troede ikke på ,at de kunne tegne dem selv. Vi arbejde anerkendende og med en positiv tilgang til, at intet der blev tegnet var rigtig eller forkert. De voksne der har stået for aktiviteten har også selv været aktiv deltagende i aktiviteten, hvilket børnene syntes var sjovt og gav anledning til mange sjove snakke.

Til en anden gang har vi erfaret at nogen børn havde svært ved og komme i gang, da de var bange for de ikke kunne tegne noget ordentligt og rigtigt, på trods af de snakkede om intet var forkert. Måske var det fordi vi tegnede i grupper, og det havde været bedre en og en, så de ikke kunne se hinandens tegninger undervejs. Vi kunne også ha mødtes flere gange og havde udviklet aktiviteten med og kigge på rigtige kunstværker af mennesker, som var blevet malet af kunstnere og snakket om disse til samlinger.

Vi drøftede meget om vi skulle hænge tegningerne op så de var synlige for forældrene, men valgte at hænge dem inde på stuen, da der var stor forskel på de forskellige tegninger. Vi var bange for nogle forældre ville sammenligne børnenes tegninger med hinanden. Men overordnet et sjovt projekt, hvor vi oplevede at børnene fik udviklet deres selvforståelse og kreativitet

Siden er sidst opdateret 26. august 2021